Den Korte RadioavisDen Korte Radioavis: Der er hele tiden noget, jeg er vred og sur på verden over, og derfor er det dejligt at lave Kirsten Birgit og få afløb for det”
To komikere blev tilbudt at blive værter på et radioprogram, der lagde op til lav løn og endnu lavere lyttertal. I øvrigt syntes de ikke om ideen og slet ikke, at den ene skulle spille kvinde. Og så sagde de ja. I dag er ’ Den Korte Radioavis’ på Radio24syv kult, prisbelønnet og bliver kaldt det danske svar på Jon Stewart.

Kirsten Birgit

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm er en fiktiv person (efter egne oplysninger født 12. februar 1952), der optræder som seniorkorrespondent på Radio24syv og kulturanmelder på Politiken.


Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fik sit folkelige gennembrud i Danmark som seniorkorrespondent og nyhedsoplæser i Den Korte Radioavis på Radio24syv, et dagligt nyhedsprogram som blev lanceret i februar 2015. Kirsten Birgit er ikke en traditionel dansk korrespondent, men læner sig mere op ad den amerikanske tradition for værter med holdninger. Ifølge Information har Kirsten Birgit “med egne ord påtaget sig en opdragende rolle her i samfundet. Hun er ikke for fin til at pege på de forhutlede mavetaskebærende almindelige danskere, der fornedrer kunsten med deres tilstedeværelse.”
Kirsten Birgit ryger Gauloises-cigaretter uden filter. Hun afslog at være telefonindsamler indsamlingsshowet Knæk Cancer, da det ikke var muligt at ryge under indsamlingen.

Advertisements