Den tidligere forsvarsspiller på fodboldlandsholdet Martin Laursen er blevet gift med kæresten gennem ni år, Mia Kihl, ved et stort bryllup på Kokkedal Slot i Nordsjælland.
– Ja, vi er blevet gift fredag, siger den tidligere Aston Villa-spiller.

Vielsen fandt sted under et stort træ i slottets have. Derefter var der fest på slottet.

– Det var en utrolig vellykket dag. Alle var glade og havde det godt – og vejret holdt. Det var usikkert, om det skulle regne, men det gjorde det heldigvis ikke, siger Martin Laursen.

Med til brylluppet var blandt andre fodboldkollegaerne Thomas Sørensen, Christian Poulsen, Olof Mellberg og Peter Madsen.

Se billeder fra brylluppet her.

Reklamer