Restaurant Slotskøkkenet er Dragsholm Slots gourmetrestaurant, som er kendt som en af de ypperste repræsentanter for det nære terroirkøkken. Nordisk kunne man kalde det, men det er først og fremmest lokalt.
I køkkenet bruges kun sæsonens grøntsager fra Lammefjorden, mange af egen produktion, og urterne dyrkes i slotshaven. Kød og fisk kommer så vidt muligt fra Odsherredområdet, og altid fra Danmark.

Vinkortet er stort og primært europæisk med mange hvide og lette vine, der passer til den ferske, friske og grøntsagsfokuserede stil i køkkenet. Prisniveauet er på gourmetniveau – man får, hvad man betaler for.

Se flotte billeder fra Dragsholm slot her.

Reklamer