Fotografering brugt som terapi Når angst rammer, er det en personlig kamp der skal kæmpes for at kunne nyde alt det fantastiske livet har at byde på.
Fotograferingen blev min lysende lygte på vej ud af den morke tunnel eg befandt mig i. 

Når opgaven blev stillet glemte jeg alt om tid og sted. Jeg arbejdede målrettet for at komme frem til det helt rigtige fotografi godt hjulpet på vej af underviserne. opgave efter opgave blev løst med en koncentreret og ihærdig indsats det samme gjaldt for min egen private kamp om, at komme glad ud på den anden side af tunellen.

Da jeg blev ramt af stress og fik en depression, havde jeg svært ved at forestille mig, at alt skulle blive godt igen.

Alt synes uoverskueligt, og glæden ved livet var væk trods alt det fantastiske jeg var omgivet af. Jeg var tilstede, men alligevel synes alt så lang væk, og udenfor rækkevide. Som fotograf ser vi motivet igennem en linse, det er på afstand, men vi formår at fange motivet og gøre det håndgribeligt i form at et fotografi.

Jeg gjorde fotograferingen til min leve vej. Arbejdet med mennesker var så stor og vigtig den el af mig, så valget på portrætfotografering faldt meget naturligt. 

Som portrætfotograf handler det ofte om tillid imellem fotografen og den person der skal fotograferes. Det er langt fra alle der synes om at blive fotograferet, og tit er vi kritiske med det vi ser på billedet, eller vi har svært ved, at slappe af foran kameraet. Jeg bruger den empati og erfaring, jeg har med mig i bagagen.

Jeg har lært dagligt at sætte pris på de fantastiske mennesker jeg er omgivet af. Jeg har lært at sætte pris på alt det gode livet har at tilbyde Jeg har lært, at det er vigtigt at tage chancer og satse, hvis det betyder noget godt for en selv. Jeg arbejdede som selvstændig fotograf i fem år. Efter grundfor løbet på fotouddannelsen valgte jeg at starte op som selvstændig portrætfotograf. 

Men krisen kom og Min virksomhed er lukket, men jeg fotograferer stadig og prøver at finde tid til de kreative fotograferinger. Jeg har et fantastisk liv med en dejlig familie og helt uden men efter min depression, men derimod rigere på erfaring. 

Vi har kun ét liv, og det skal vi leve, så vi får det bedste ud af det. Vi skal sætte pris på det vi har og se muligheder i stedet for begrænsninger. Jeg er taknemmelig for den tid jeg har haft som selvstændig portrætfotograf.

   
    
 

Reklamer