Fotografuddannelse
Fotoskolen har mange års erfaring i gennemførelse af fotokurser og fotoundervisning. Fotolinjen er blevet en af de vigtigste uddannelser for aspirerende fotografer indenfor dokumentarfotografi, kunstfotografi og andre fotografiske genrer. – Vi har i tidens løb sendt mange elever videre på fotouddannelser i DK og udlandet; eksempelvis går mindst 18 af skolens tidligere fotoelever pt på anerkendte skoler i England, Skotland, Sverige og USA

At arbejde med fotografi som vi gør på Fotolinjen, kombinerer en intensiv måde at opleve sin verden på og en unik mulighed for at udtrykke sig. Fotografiet handler dels om håndværk, om at stille skarpt, eksponere, fremkalde, scanne, photoshoppe osv – dels, og måske i virkeligheden mere om at lære at se og skabe betydningsfulde og tankevækkende metaforer ud af alt det, som andre mennesker kun ser som trivialitet og sjældent registrerer.

Udfordringen er at lære at sige dét med billeder, som man ikke kan sige med ord. På Fotolinjen handler det om at kunne konceptualisere sine ideer og begejstre de mennesker, som man skal have til at stille op for foran kameraet!

Læs mere om foto her

  

Advertisements