Hvorfor?Hvorfor artikel om megapixels, outputkvalitet og billedelement kvalitet ? Fordi store billeder er en del af vores hverdag. I supermarkeder, butikscentre, stormagasiner, lufthavne, bus stoppesteder og på plakatsøjler, anvendes store billeder. Store billeder, selv dem med lav udkørsels ppi (se efterfølgende), kræver at optagekameraet har mange megapixels og gode megapixels.

Derfor!

Derfor, som et apropos til tidens debat om Nikon’s nye D800/D800E multi-mange-megapixels kameraer, versus Hasselblad og Phase One digiback’s, har jeg kalkuleret konkrete output-fil-MB-størrelser, til produktion på Epson printere.

A4 output i kvalitet 360 ppi = normal foto kvalitet = 36 MB billedfil

300×450 cm. output i kvalitet 45 ppi = normal billboard kvalitet = 121 MB billedfil

24″x250cm roll-up i kvalitet 90 ppi = normal roll-up kvalitet = 55 MB billedfil

Det er det antal MB, RGB 8 bit TIF filformat, der skal være i billedfilen, for at opnå ønsket output kvalitet. Derfor er debatten om antal megapixels i kameraet, samt kvaliteten heraf relevant. Har kamera / digiback ikke nok pixels, skal outputfilen resamples. Resamples RAW originalfil, øges filstørrelse, men detalje og punktopløsning reduceres.

Billedelement kvalitet

Der er stor forskel på billedelement kvalitet. Et 20MP kamera giver 60MB output. Men 60MB fil er ikke ’bare’ 60MB fil. Der er blandt alle 35 mm kameraproducenter, stor forskel på billedelementets kvalitet. En kvalitet der har indflydelse på output kvalitet (og meget mere som er interessant, men ikke er relevant for denne artikel).

I Canon verdenen som eksempel –

21 MP i 5D MII giver ikke så god output kvalitet som 16 MP fra 1D Mark IV 

21 MP i 5D MII giver ikke så god output kvalitet som 21 MP fra 1Ds Mark III

(alle tal er afrundet)

Det vil sige – billedelement kvalitet samt antal MP er vigtigt for output kvalitet.

Digiback’s på 50 – 60 – 70 – 80 MP har billedelement i høj kvalitet. Det giver mulighed for store kvalitets output.

Nikon’s D800/D800E, med 36 MP, er teknisk set yderst relevant. ‘E’ version, med modificeret / uden AA anti aliasing filter, giver ekstra detalje og skarphed. Disfavør kan være moiré, der som oftest kan fjernes i RAW konverteren.

Som det ser ud – ud fra rene specifikationer, kan 30 – 40 MP digiback’s få konkurrence fra D800 modellerne. Men 50 – 60 – 70 – 80 og MultiShot backs, vil altid have relevant markedspotentiale. (MultiShot kræver at motivet IKKE bevæger sig). Skal der produceres store og gode billeder – skal kamera-billedelement-pixel-antal-kvalitet være optimal. Derfor er kvalitets HiRes kameraudstyr og digiback’s markeds relevant.

Objektiv kvalitet

Objektiv valg, objektiv kvalitet og anvendt blænde har stor betydning for den reelle billedkvalitet.

Måske er det ikke populært at sige det, men i digiback verdenen er ikke alle objektiver lige gode !

Flere objektiver, også ny generation, fra såvel HB som Phase One, kan reelt kun anvendes på et begrænset antal blændere.

I Nikon verdenen er alle objektiver, på nær makro 105 mm, generationsskiftet, indenfor de sidste fire et halvt år. En unik position, som Nikon’s R&D er sig bevist, ved D800/D800E tilblivelsen. Canon gennemfører i disse år et generationsskifte i professionelt objektiv line-up.

Fotografer er billedhåndværkere

For alle håndværkere er værktøjets kvalitet vigtig. Fotografer er billedhåndværkere. Skal der produceres store billeder i teknisk god kvalitet, kræves kvalitet i alle led. Den gode gamle læresætning, at output bestemmer input, er fortsat aktuel og nærværende. Eller, sagt på en anden måde – input kvaliteten afgør output kvaliteten.

Selvklart er billedhåndværkerens udstyr også en signalværdi overfor kunden. En signalværdi der ikke må undervurderes. Lige så selvklart er det, at din samlede værdi som billedhåndværker er afgørende. Du er fotografen, billedmageren. Du kan se lys, lyslægning, komposition, motivbalance etc. Men, og med al respekt, mere prisvenlige kameraer, kan ikke give kvalitets output, tilsvarende ægte HiRes udstyr. Det er kædens svageste led der afgør output kvalitets. Hvad hjælper stor kreativitet, og et fantastisk billedsyn, når kameraet ikke leverer kvaliteten ? Nej vel ! 

Men workflow

Men, og der er et meget stort men ! Et er at investere sig til ’den rigtige’ kamera / digiback megapixel kvalitet. Noget andet, og mindst lige så vigtigt, er optimalt workflow. Slet og ret at RAW original optagelsen optimeres mest muligt, bedst muligt og rigtigt i RAW konverteren. Kun dermed udnyttes megapixel og objektiv kvalitet optimalt.

Kompleksitet, konkurrence parameter & mulighed

Vi i Goecker huset skal, overfor kunderne, vejlede og afklare fordele-egenskaber i denne kompleksitet. Der er altid kvalitetssøgende billedhåndværkere i markedet. Kvalitet er et konkurrence parameter for dig – som det er for os ! I Goecker huset har vi muligheden, da alle varer er på hylderne, og medarbejdernes kompetencer kompletterer produkterne.

  

Advertisements