Den største udfording ved at skulle starte som bryllupsfotograf var at få det første job. Igennem årene er det blevet mere og mere “in” at have en dygtig fotograf til at dokumentere begivenhederne på den store dag. I takt med at markedet er blevet større, er branchen også blevet mere lukrativ for professionelle fotografer. En dygtig bryllupsfotograf kan nemt tjene over 10.000 kroner på en dags arbejde, en pris som tiltrækker mange nye spillere til markedet. Samtidig med, at flere professionelle fotografer har udvidet deres kompetencer til bryllupsfotografering, er der også mange flere “hobbyfotografer”, der har meldt sig ind i kampen. Med udbredelsen af billige og højtydende spejlreflekskameraer, er det ikke længere kun forbeholdt professionelle, at tage smukke billeder af høj kvalitet. Markedet for bryllupsfotografering bærer derfor præg af at være en blanding af hobby- og professionelle fotografer.

  

Reklamer